Arkiv for 'Beslutninger' kategori

At tage følelserne af

I mange tilfælde kan følelser være gode, fordi de hjælper os med at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for os. Stærke følelser – positive eller negative – er altid en indikator på, at der er noget på spil, der berører vores dybeste værdier. Så på den måde kan følelser være uundværlige pejlemærker i livet.

Men følelser kan også komme til at forhindre os i at gøre det, vi ønsker. Af og til bliver vi kapret af vores følelser, og så er det som om, vi ikke kan se eller tænke klart længere. Og når vi overmandes af vores følelser, kan vi også blive handlingslammede eller svækkede, så vi ikke kan gøre det, der i virkeligheden vil være mest gavnligt for os.

Både mænd og kvinder kan blive kapret af deres følelser, selvom kvinder ofte bliver det på en mere åbenlys måde, og mænd bliver det på en mere tavs og indadvendt måde. Dette er selvfølgelig en generalisering. Men for begge køn gælder det, at det man gør, når man er overmandet af stærke følelser i mange tilfælde viser sig at være mindre hensigtsmæssigt for at opnå det, man virkelig ønsker. En kvinde kan f.eks. blive overvældet af sine stærke følelser og begynde at skælde ud eller græde i stedet for at spørge og bede om det, hun gerne vil have. På den måde bringer hun sig faktisk længere væk fra det hun ønsker. På samme måde kan en mand, der bliver overvældet af følelser, trække sig ind i sig selv og blive ude af stand til at træffe en beslutning og handle. Resultatet er også her, at han ikke kommer det, han ønsker sig nærmere, men tværtimod fjerner sig mere fra det.

Hvis du af og til oplever, at du bliver kapret af dine følelser og handler uhensigtsmæssigt, så du måske både sårer dig selv og andre i stedet for at være konstruktiv og gøre det, der vil hjælpe dig selv bedst, så kan du prøve følgende øvelse.

Forestil dig i din fantasi, at de stærke følelser, der vælder op i dig, er en overfrakke, du kan tage af og hænge på en knage. Du hænger den på knagen i f.eks. en halv time – eller bare ti minutter – og i dette tidsrum handler du på den mest fornuftige måde i forhold til at løse det problem eller den situation, der skabte de stærke følelser. Du giver udtryk for det, du ønsker eller handler hen imod det du gerne vil – uden at drage dine følelser ind i det.

Når tiden er gået kan du vælge at tage overfrakken og alle følelserne på igen – hvis du ønsker det. Det handler altså ikke om, at følelserne er forbudt eller forkerte. Det handler blot om, at de ikke er til nogen hjælp, når der skal løses problemer og handles konstruktivt, men tværtimod spænder ben og forhindrer os i at gøre det, der faktisk er bedst for os.

Hvis du ikke tror, at man bare sådan lige kan tage sine følelser af og på, så vil jeg alligevel udfordre dig til at se det som et eksperiment. Brug din fantasi og lad det komme an på en prøve. Nogle gange vil det lykkes, og andre gange kan det forekomme umuligt. Under alle omstændigheder kan det være rart med et alternativ til at være i fanget i sine følelsers fængsel.

Og husk – du kan altid vælge at vende tilbage til at lade følelserne råde hele tiden, hvis det fungerer bedre for dig.

At træffe valg for sit liv

I vores lille smørhul af et land, oplever vi ikke sjældent, at vi har så mange valg, at det gør os mere forvirrede og frustrerede end lykkelige og tilfredse.

Så hvordan bærer du dig ad med at træffe de rigtige valg?

En god idé er at mærke efter, hvad der drager og fanger din opmærksomhed igen og igen. Forfølg denne fornemmelse, også selvom det måske ikke ser ud til, at du kan realisere det, du drages af, her og nu. Tag det alvorligt i stedet for at feje det af bordet, fordi det ikke ser muligt ud. Nogle valg og beslutninger skal have mere tid end andre for at modnes.

Et godt råd – der især gælder i forbindelse med karrierevalg – er at undlade at gøre sine valg ultimative, når man tænker over dem. Det er de færreste valg, der ikke kan fortrydes eller tilpasses, hvis de viser sig at være forkerte. Tænker du, at et valg er ultimativt og for resten af livet, gør du det næsten altid meget større, end det behøver at være, og dermed også meget sværere for dig selv at mærke, hvad der føles rigtigt.

Det vigtigste er at følge sin egen indre stemme og tage sig selv alvorligt. Måske er man draget af noget anderledes og usædvanligt, som der ikke er nogen i ens omgivelser, der kan forstå eller kender til. Men nogen skal jo være pionerer eller first movers. Det kan også være, at man rent faktisk er helt godt tilfreds med sit almindelige liv, selvom det da kunne være spændende at gøre noget vildt og anderledes. At følge sin indre drøm behøver ikke handle om at rejse jorden rundt eller tage et usædvanligt karrierevalg.

Hvad siger de andre til dine valg?

I nogle tilfælde er det mange andre end dig selv, der har meninger om, hvad du skal vælge og ikke vælge. Hvis dine valg er anderledes og måske oven i købet har konsekvenser for andre, så kan du let støde på modstand fra dine omgivelser.

Her er det en god idé at acceptere omgivelsernes reaktioner, uanset at man gerne ville have haft mere støtte og opbakning. Du kan ikke ændre på, hvad andre tænker og føler. Det du kan spørge dig selv om, er: 

  • Afspejler omgivelserne en tvivl, som du egentlig også selv har? Forhold dig hellere til tvivlen i dig selv, end til den i dine omgivelser.
  • Handler omgivelsernes manglende forståelse i virkeligheden om dem selv og deres egen angst for at leve deres egne drømme ud? Pas på med at lytte til gode råd, der sandsynligvis er mere passende for dem, der giver dem, end for dig.
  • Er det omgivelserne, der har et problem med dit valg – eller er det dig, der har et problem med omgivelsernes reaktion? Du kan ikke styre, hvad andre skal tænke om dine valg. Så accepter deres reaktion og følelser, og lad være med at gøre dig afhængig af andres bekræftelse af dine valg.

Hvis bare det var anderledes…

Der er altid både positive og negative konsekvenser af et valg. En beslutning kræver, at du accepterer konsekvenserne af de forskellige valg. Hvis du ikke gør det, men f.eks. tænker – hvis bare min familie, min mand, min veninde bakkede mig mere op og forstod mig, så ville jeg gøre det – så sidder du fast i hvis bare det var anderledes-fælden.

Du kan ikke træffe en helhjertet beslutning, hvis du ikke accepterer realiteten i en situation og konsekvenserne af dine valg. Grunden til at dette nogle gange er svært er, at vi ikke bliver specifikke nok omkring konsekvenserne til at hjerne rent faktisk kan afgøre, hvad der er sandheden om valget. Så kører vi lidt i ring på overfladen og bliver ikke tilstrækkeligt konkrete.

En god idé til at blive konkret kan derfor være at sætte sig ned og blive helt specifik og ærlig omkring konsekvensen af at vælge noget og konsekvensen af ikke at vælge det eller vælge noget andet. Og først når du er helt specifik og ærlig og accepterer at dette er realiteterne, kan du træffe “det rigtige valg”.

Du må mærke efter og gøre det, der betyder mest og så slutte fred med dit valg – give slip.

I de fleste tilfælde er du nødt til at træffe et valg, før du får det endelige svar på, om du har valgt rigtigt. Du kan bruge uendelig meget tid på at undersøge og analysere, men i sidste ende handler det om at kaste sig ud i det – og først dér får du svaret. 

Det er i øvrigt vigtigt at huske, at det ikke at træffe et valg også er fuld af konsekvenser. Det kan være skræmmende at følge sin drøm om at gøre noget radikalt anderledes, men det kan være endnu mere skræmmende at lade være og bruge sit liv på noget andet end det, man egentlig gerne ville have brugt det til.

Alle valg har en konsekvens eller en pris, om du vil. Men ikke at vælge har også en pris, og nogle gange er den pris meget højere end prisen for et forkert valg.

         

Tag din drøm alvorligt

Læs artikel om at træffe valg i SØNDAG nr. 8, 2009. Artiklen er en del af et tema om at træffe dristige valg.

Hav fokus på gevinsten

Motivation kræver, at du kender dit hvorfor.

Det er f.eks. sjældent svært at tage sig sammen til at spise en is. Motivationen er klar, for du har let ved at fokusere på den positive gevinst – nydelsen, smagsoplevelsen, den gode følelse i gane og mave.

Andre ting kan være lidt (eller meget) sværere at tage sig sammen til.

Det kan f.eks. være løbeturen, den kedelige opgave på arbejdet, støvsugningen etc.

Og her gælder det - ligesom med isen – om at fokusere på den positive gevinst.

Spørg dig selv – Hvad er gevinsten ved at gøre det?

I forhold til ved is-spisning må man ofte tænke lidt længere frem i tiden, end til selve handlingen, for at have fokus på gevinsten.

Det handler om at spørge sig selv – hvordan vil jeg have det bagefter?

Hvis du f.eks. sidder i sofaen og egentlig gerne ville løbe en tur (evt. med støvsugeren), så flyt dit fokus fra, hvor behageligt der er i sofaen i forhold til at løbe (rundt med støvsugeren), til hvor dejligt du vil have det med dig selv, når du bagefter kan smide dig i sofaen igen med god samvittighed.

Og hvis det stadig ikke motiverer dig, kan det være en idé også at spørge dig selv – hvordan vil jeg have det, hvis jeg ikke gør det? Og så kan du spørge dig selv – hvad vil jeg helst føle om en time – f.eks.: tilfredshed med mig selv eller dårlig samvittighed (og nullermænd mellem tæerne)?

Hvis du vælger det sidste – vil jeg anbefale, at du skifter den dårlige samvittighed ud med accept. Hvis du alligevel ikke har tænkt dig at gøre det, kan du lige så godt acceptere det og nyde sofaen. Ellers er det dobbelt-op på tabet ved at blive siddende. Og så er det virkelig spildt tid ikke at rejse sig.

Prøv nu at tænke på en opgave, du har det med at skubbe foran dig – og måske aldrig når.

Det skal være en opgave, der har værdi for dig – som du faktisk synes er vigtig.

Prøv nu at fokusere på, hvordan du vil have det, når du har løst opgaven.

  • Hvad er gevinsten?
  • Hvordan vil det føles?
  • Hvad vil du tænke om dig selv?

Skriv svaret ned for dig selv og tag det frem næste gang, du fanger dig selv i færd med at skubbe denne opgave foran dig.

Just do it!

Hvis du var nødt til at sluge en skovsnegl (Mulle), ville det så blive lettere af at kigge på den længe og tænke frem og tilbage over, hvordan det ville føles? Nej, vel?

Nogle ting er man bare nødt til at gøre uden at tænke en masse over dem… Altså nok ikke sluge skovsnegle, men de andre ting, der bare må gøres for at nå de mål, vi ønsker at nå.

Prøv som et eksperiment følgende med de opgaver, du har det med at udsætte.

Beslut dig for ikke at tænke mere over det. Bare gør det! Uden alle de indre argumentationer frem og tilbage. Lige så snart den indre dialog starter – siger du Just do it! – og går i gang. 

Prøv dette i tre uger – så kan du altid vende tilbage til dine indre tovtrækninger igen bagefter, hvis du altså foretrækker dem.

Det lyder måske for simpelt – men prøv det nu bare i tre uger. Det er faktisk et ret virkefuldt middel at have et alternativ til de evindelige indre for- og imod-diskussioner.