Her på det seneste er jeg pludselig blevet meget bevidst om min komfortzone. Jeg har i en periode gået og hygget mig med at gøre de ting, jeg kender, og som jeg ved jeg kan. Det har været rart og trygt, men også kedeligt i længden, så jeg følte mig efterhånden lidt træt og uinspireret.

Jeg begyndte derfor at tænke på at gå nogle nye veje og snuse til nogle anderledes ting. Men da var det jeg opdagede, at jeg havde fået en tendens til at tænke noget i stil med: “det er måske alligevel ikke rigtig mig” med den overbevisning, at jeg jo efterhånden kender mig selv så godt… Eller gør jeg? Og her var det så, jeg fik øje på min komfortzone og måtte spørge mig selv, om det i virkeligheden ikke handlede mere om, at jeg ville være nødt til at forlade den for at prøve noget nyt.

Det er vigtigt at kende sig selv og dyrke det man er god til og undgå at gøre for meget, man ikke har lyst til. Men det er også vigtigt at udvikle sig og udfordre sig selv og sine grænser. Så når man viger tilbage for at afprøve nye ideer eller gøre noget, der kræver en større indsats end de daglige rutiner, så er det nok en god idé at spørge sig selv:

Er det virkelig ikke noget for mig?
Eller er det bare noget, der kræver at jeg kommer ud af komfortzonen?

Det vigtige er, at man ikke får begrænset sig selv og sit livs muligheder, men af og til tager chancer, prøver nye ting og går efter det, man virkelig synes kunne være spændende, selvom det giver kriller i maven eller bliver krævende, så det umiddelbart føles ubehageligt. Hvis der er en grund til at gøre det, vil det sandsynligvis føles godt og komfortabelt at gøre det efter et stykke tid.

Komfortzonen er ikke en fast størrelse. Den kan hele tiden både udvides og indskrænkes afhængig af, hvad vi gør eller ikke gør, hvad vi gør os af erfaringer og hvad vi tænker om det. Det kan godt lade sig gøre at ændre på, hvornår man føler sig godt tilpas. Og ideelt set gælder det vel om efterhånden at få så meget af det, man gerne vil bruge sit liv på, med ind i komfortzonen.

Da jeg havde opdaget min komfortzone og overvundet min umiddelbare modstand til at træde ud af den, opdagede jeg i øvrigt det helt indlysende, at der er meget mere energi og inspiration uden for end inden for en komfortzone. Og så begyndte der at ske noget…

Men der er jo som bekendt en tid for alt. Og nogle i perioder af livet, tror jeg det er sundt at hvile sig trygt i sin komfortzone og samle sig, så man igen får lyst til at bryde den, når det er tid for det.

Har du brug for inspiration fra eksperter i at bryde deres komfortzoner, så se på små børn. De overkommer de mest skræmmende ting i deres iver efter at kunne rejse sig, lære at gå, lære at tale, lære at cykle etc. For at tilegne sig flere og flere nye evner og dermed nye muligheder i livet, går de ud af deres komfortzoner gang på gang. Og det er ikke småting de får ud af det.