Work-life balance

Det er i vore dage en udbredt oplevelse, at det kan være svært at nå det hele – at opnå det der kaldes work-life balance. Grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flyder sammen, vi tjekker mails under madlavningen eller bruger nogle timer i weekenden på den rapport til arbejdet, der alligevel fylder i vores bevidsthed.

Mange småbørnsfamilier har svært ved at få tingene til at hænge sammen ligesom flere og flere – med og uden børn – bliver alvorligt slået ud af stress.

Ofte opstår ubalancen lige så langsomt, mens vi lever vores liv på auto-pilot. Vi flyver fra det ene til det andet uden at stoppe op og mærke os selv. Vi forsøger at nå det hele og gøre det hele godt og rigtigt, men vores fokus er ofte splittet mellem flere handlinger, og vi er kun halvt til stede. Og det er netop her utilfredsheden opstår. Med tiden udvikler det sig ikke sjældent til manglende nærhed i parforholdet, kriser, stress og børn, der ikke trives.

Så hvad skal der til for at opnå den gyldne balance i livet?

Hvad er work-life balance for dig?

Selvom der findes mange gode redskaber og råd til, hvordan du kan strukturere din tid og blive mere effektiv, så er det først, når du bliver helt ærlig med dig selv og helt bevidst om, hvad der er sandt for dig, at du kan skabe den balance, som fungerer for dig. For selvom problematikken er universel, så er løsningen helt individuel. Det der er den rigtige work-life balance for mig, virker ikke nødvendigvis for dig.

Når du bliver bevidst om, hvad der er sandt for dig og tør stå ved det, har du et helt andet fundament at tale ud fra, når du siger ja og nej til livets mange krav og muligheder.

Der er ingen universel formel for, hvordan vi får balance i livet. Det handler om at turde se det hele, som det er.

Forløbet Familie og karriere i balance giver dig en godt udgangspunkt for at undersøge din virkelighed og bliver klar over, hvordan dit personlige fundament ser ud. Når det er klart, bliver det nemmere at finde din personlige opskrift på work-life balance for dig.

Læs mere om det her: Familie og karriere i balance

Ring eller skriv på 2190 6776 eller sus@alfacoaching.dk og hør mere om mulighederne.