Nye vaner

Forskning tyder på at det tager ca. 21 dage at indkode en ny vane.

Vil du ændre en vane, er du nødt til at gentage den nye adfærd adskillige gange, før den bliver naturlig. 

Hjerneforskning har vist, at der er signalstoffer i hjernen, der baner “motorveje” i hjernen, når en adfærd er blevet gentaget tilstrækkelig mange gange. 

Vil du tilegne dig en ny adfærd og få banet nye “motorveje” i hjernen, så den nye adfærd indarbejdes som en vane, er du nødt til at gå igennem en fase, hvor du tvinger dig til at bryde det gamle mønster og blive ved med at gentage det nye. 

Nye vaner kræver regelmæssig (daglig) gentagelse og vedholdenhed.

Så hvorfor ikke bare udvælge et par af de nye vaner og så gentage dem hver dag i 21 dage – Just do it! Uden at tænke så meget over det.

Du kan du jo altid vælge at vende tilbage til din gamle vane efter 21 dage, hvis det føles for anstrengende at gøre det nye.

Men giv det i det mindste de 21 dage – lav gerne en kalender, hvor du tæller ned. Så bliver du også mindet om at holde fokus på den nye vane. Og så kan du evaluere, når de 21 dage er gået.

2 tanker om “Nye vaner

  1. Kære Susie Christensen
    Interessant at du er i stand til at ændre vaner / hjerneforbindelser på 21 dage. Kan du sende mig linket til denne forskning? Jeg er igang med et bachelor projekt hvor jeg har undervist en gruppe i vaner i forbindelse med evnen til at sætte egne grænser. Derfor kunne det være spændende at læse om noget forskning vedr. emnet.
    Kh Maja Nørtoft

  2. Kære Maja

    Tak for din kommentar.

    Det er jo et meget godt spørgsmål, hvor det med de 21 dage kommer fra. Hvad er din erfaring? Har du prøvet at indføre en ny vane ved systematisk at gentage den i 21 dage i træk? Og virkede det?

    Jeg synes denne artikel om emnet er meget sjov:
    http://www.verdensjournalist.com/content/21-dage

    Men måske kan du finde nogle kilder, du kan bruge til dit projekt her:
    http://answers.google.com/answers/threadview/id/786165.html

    Mange hilsner
    Susie

Der er lukket for kommentarer.