Lav lister

Det er faktisk helt simpelt – og du gør det sikkert allerede i en eller anden udstrækning. Det handler om at sætte sig ned med et stykke papir og skrive ned, hvad det er man gerne vil nå.

Der er flere fordele forbundet med at skrive liste.

Klare nedskrevne mål er med til at motivere dig til at handle. De stimulerer din kreativitet og frigiver din energi. At skrive dine mål ned, gør faktisk at du får frigivet kapacitet i hjernen, fordi du ikke behøver at holde styr på din to-do-liste i hovedet.

Vi er indrettet på den måde, at det at gøre noget, vi har sat os for, giver os en positiv følelse. Det gør os glade. Det får os til at føle stolthed og mening.

Klare nedskrevne mål har også den store fordel, at vi kan registrere, når vi når vores mål. TJEK!

Når vi gennemfører noget, vi har sat os for, udløses der endorfiner i hjernen (kroppens egen variant af morfin) og disse endorfiner giver os naturligt en slags lille rus.

Denne “rus” får os til at føle os gladere, mere selvsikre og kreative. Og man kan faktisk opnå en form for positiv afhængighed af denne “rus”, hvis man tilrettelægger sit liv, sådan at man får mange oplevelser af at nå i mål. At have en liste, man kan “hakke af” på, er en måde at gøre dette.

Endnu en fordel ved at skrive dine mål ned på papir er, at du er nødt til at tænke mere konkret. Allerede det at skrive opgaven/målet ned er med til at gøre det mere konkret i din hjerne, og så er opgaveløsningen faktisk allerede startet.

Hvis du derimod lader det forblive en plan i dit hoved, så er der ikke så meget energi i det. Din hjerne vil opfatte det mere som en fantasi end som en konkret plan, den skal bruge energi på.

Sæt en deadline på dine mål. Uden en deadline vil du have en tendens til at udsætte målet i det uendelige.

Det er vigtigt at passe på ikke at holde fokus på alt det, man ikke når, for så går man glip af den ovenstående motiverende endorfin-rus. Hvis man glemmer at fokusere på og fejre hver gang man når en målstreg, kan man nemt give sig selv følelsen af at være bagud og af ikke at nå noget som helst, hvilket medfører dårligt humør, nedsat motivation og at man får udrettet mindre.

Derfor er det også vigtigt, at man laver realistiske lister. Det bliver ikke særlig sjovt, hvis man laver for lange lister, så man hver dag, må overfører de fleste punkter til næste dag, fordi man ikke nåede dem i dag.

Den sidste ting du kan vælge at gøre med din liste, er at prioritere dine mål. Hvilket af denne dags (uges, måneds) mål vil have den største positive gevinst for mit liv, når jeg har nået det?

Når du har prioriteret dine mål i forhold til dette kriterium, kan du starte med at gøre det, der betyder mest. Dette er en meget effektiv måde at komme til at udnytte din tid bedst muligt – for så vil det altid være det, der er mindst vigtigt for dig, som du risikerer ikke at nå.

Der er flere slags lister, man kan lave – f.eks.:

  1. Den store overordnede for det næste år eller de næste fem år.
  2. Den for den nærmeste fremtid – den næste måned
  3. Den for den kommende uge
    (som du kan lave fredag eftermiddag eller søndag aften)
  4. Den helt aktuelle for den kommende dag
    (som du med fordel kan lave enten om eftermiddagen for den følgende dag eller om morgenen. Det kan være smart at have det som sidste punkt på sin daglige liste at lave næste dags liste – så arbejder din underbevidsthed nemlig med opgaverne, mens du slapper af og laver andre ting).

Lav dine liste så de passer til dig. Skal de være med farver eller på post-it-blokke? Skal de udformes som mindmaps eller have små symboler og tegninger indføjet. Tænk over hvad du godt kan lide, og prøv at få dine præferencer indarbejdet i din personlige måde at lave lister.