Kategoriarkiv: Beslutninger

Skal du træffe et valg?

Står du og skal træffe et svært vælg, så kan denne øvelse give dig nogle nye perspektiver og måder at se mulighederne på.

Når vi skal træffe vigtige valg i livet, kan vi sommetider blive så meget i tvivl, at vi ikke kan finde hoved og hale i, hvad vi selv tænker.

Her får du et forslag til en lidt anderledes måde at vende tingene på, som kan give dig et overblik og sandsynligvis nogle nye indsigter.

Øvelsen kan sagtens laves alene, men det bliver nemmere, når man gør det sammen med en anden.

Lav en “blind opstilling” af dine muligheder

Start med at skrive de to (eller flere) valgmuligheder på hver sit blanke stykke A4 papir. Lav også et papir, hvor du skriver dit navn. Brug blyant, så man ikke kan se, hvad der står, når papiret vender på hovedet.

Det kan nogle gang give mening at lave et papir, som er en joker, eller hvor der f.eks. står ”noget andet”.

Vend A4-papirerne, så du ikke kan se, hvad du skrev og bland dem. Læg dem derefter ud på gulvet (stadig med skriften nedad). Læg dem sådan, som du føler, de skal ligge i forhold til hinanden.

hjælp til at træffe valg

Nu stiller du dig først på det ene A4-papir med begge fødder. Stå et øjeblik og centrer dig i dig selv. Vær opmærksom på

  • følelser (glæde, frygt, lyst, modvilje, nysgerrighed etc.)
  • fornemmelser (varme, kulde, stivhed, blødhed, tyngde, lethed etc.)
  • hvordan du relaterer til de øvrige papirer
  • hvor du evt. har lyst til at bevæge dig hen
  • om der kommer anden information i form af ord eller billeder

Stå mindst et par minutter og lad det komme op, der kommer. Når du er klar, træder du væk fra A4-papiret og noterer kort, hvad du oplevede på dette papir. Gør det samme med hvert A4-papir.

Hvis du laver øvelsen sammen med nogen, kan det være en fordel, at din partner gør det ovenstående for dig.

Når du har ”aflæst” alle papirerne og skrevet et par notater for dem alle, skal du vende dem om, så du kan se teksten på dem. Lad dem ligge på gulvet i samme position, som de lå, da du ”aflæste” dem.

Se nu på dine notater og tænk over, hvad det giver af nye perspektiver til din situation og dit valg.

Du kan i princippet afslutte øvelsen her – og lade de nye perspektiver bundfalde sig i din bevidsthed.

Flere trin

Du kan også lave et trin mere og ”aflæse” A4-papirerne igen – denne gang med skriften synlig. Gør igen som ovenfor og se, hvad der sker.

Efterfølgende kan du flytte rundt på papirerne og se, om det ændrer noget, at de f.eks. ligger anderledes i forhold til hinanden eller at du måske fjerner et af dem.

Husk at tage dig tid til at skrive notater, da det giver fokus og fastholder, det du oplever.

Det kan være en stor fordel at lave øvelsen sammen med en anden. Dels kan den anden bedre være objektiv i aflæsningen af papirerne, og dels kan det være en stor fordel at kunne vende betydningen, af det du oplever med en anden. Men man kan sagtens få en hel del ud af at gøre det selv.

Øvelsen er inspireret af systemisk opstilling. Du kan læse mere om mulighederne i opstilling her: Opstilling i en individuel session og Hvad er familieopstilling?

At træffe valg for sit liv

Hvordan bærer du dig ad med at træffe de rigtige valg i livet?

At træffe valg i livet

En god idé er at mærke efter, hvad der drager og fanger din opmærksomhed igen og igen. Forfølg denne fornemmelse, også selvom det måske ikke ser ud til, at du kan realisere det, du drages af, her og nu. Tag det alvorligt i stedet for at feje det af bordet, fordi det ikke ser muligt ud. Nogle valg og beslutninger skal have mere tid end andre for at modnes.

Et godt råd – der især gælder i forbindelse med karrierevalg – er at undlade at gøre sine valg ultimative, når man tænker over dem. Det er de færreste valg, der ikke kan fortrydes eller tilpasses, hvis de viser sig at være forkerte. Tænker du, at et valg er ultimativt og for resten af livet, gør du det sandsynligvis meget større, end det behøver at være, og dermed også meget sværere for dig selv at mærke, hvad der føles rigtigt.

Det vigtigste er at følge din egen indre stemme og tage dig selv alvorligt. Måske er du draget af noget anderledes og usædvanligt, som der ikke er nogen i dine omgivelser, der kan forstå eller kender til. Men nogen skal jo være first movers. Det kan også være, at du rent faktisk er helt godt tilfreds med dit almindelige liv, selvom det da kunne være spændende at gøre noget vildt og anderledes. At følge din indre drøm behøver ikke handle om at rejse jorden rundt eller tage et usædvanligt karrierevalg.

Hvad siger de andre til dine valg?

Ofte er der mange andre end dig selv, der har meninger om, hvad du skal vælge og ikke vælge. Hvis dine valg er anderledes og måske oven i købet har konsekvenser for andre, så kan du let støde på modstand fra dine omgivelser.

Her er det en god idé at acceptere omgivelsernes reaktioner, uanset at du gerne ville have haft mere støtte og opbakning. Du kan ikke ændre på, hvad andre tænker og føler. Det du kan spørge dig selv om, er:

  • Forhold dig hellere til tvivlen i dig selv, end til den i dine omgivelser. Afspejler omgivelserne en tvivl, som du egentlig også selv har?
  • Pas på med at lytte til gode råd, der sandsynligvis er mere passende for dem, der giver dem, end for dig. Handler omgivelsernes manglende forståelse i virkeligheden om dem selv og deres egen angst for at leve deres egne drømme ud?
  • Du kan ikke styre, hvad andre skal tænke om dine valg. Så accepter deres reaktion og følelser, og lad være med at gøre dig afhængig af andres bekræftelse af dine valg. Er det omgivelserne, der har et problem med dit valg – eller er det dig, der har et problem med omgivelsernes reaktion?

Hvis bare det var anderledes…

Der er altid både positive og negative konsekvenser af et valg. En beslutning kræver, at du accepterer konsekvenserne af de forskellige valg. Hvis du ikke gør det, men f.eks. tænker – hvis bare min familie, min mand, min veninde bakkede mig mere op og forstod mig, så ville jeg gøre det – så sidder du fast i hvis bare det var anderledes-fælden.

Du kan ikke træffe en helhjertet beslutning, hvis du ikke accepterer realiteten i en situation og konsekvenserne af dine valg. Grunden til at dette nogle gange er svært er, at vi ikke bliver specifikke nok omkring konsekvenserne til, at vores hjerne rent faktisk kan afgøre, hvad der er sandheden om valget. Så kører vi lidt i ring på overfladen og bliver ikke tilstrækkeligt konkrete.

En god idé til at blive konkret kan derfor være at sætte sig ned og blive helt specifik og ærlig omkring konsekvensen af at vælge noget og konsekvensen af ikke at vælge det eller vælge noget andet. Og først når du er helt specifik og ærlig og accepterer, at dette er realiteterne, kan du træffe “det rigtige valg”.

Du må mærke efter og gøre det, der betyder mest og så slutte fred med dit valg – give slip.

I de fleste tilfælde er du nødt til at træffe et valg, før du får det endelige svar på, om du har valgt rigtigt. Du kan bruge uendelig meget tid på at undersøge og analysere, men i sidste ende handler det om at kaste sig ud i det – og først dér får du svaret.

Det er i øvrigt vigtigt at huske, at det ikke at træffe et valg også er fuld af konsekvenser. Det kan være skræmmende at følge sin drøm om at gøre noget radikalt anderledes, men det kan være endnu mere skræmmende at lade være og bruge sit liv på noget andet end det, man egentlig gerne ville have brugt det til.

Alle valg har en konsekvens eller en pris, om du vil. Men ikke at vælge har også en pris, og nogle gange er den pris meget højere end prisen for et forkert valg.

Ring eller skriv på tlf. 2190 6776 eller sus@alfacoaching.dk – hvis du har brug for uvildig støtte til at træffe et vigtigt valg.

Læs også Skal du træffe et valg som giver opskriften på en anderledes måde at se på sine valgmuligheder.

At tage følelserne af

I mange tilfælde kan følelser være gode, fordi de hjælper os med at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for os. Stærke følelser – positive eller negative – er altid en indikator på, at der er noget på spil, der berører vores dybeste værdier. Så på den måde kan følelser være uundværlige pejlemærker i livet.

Men følelser kan også komme til at forhindre os i at gøre det, vi ønsker. Af og til bliver vi kapret af vores følelser, og så er det som om, vi ikke kan se eller tænke klart længere. Og når vi overmandes af vores følelser, kan vi også blive handlingslammede eller svækkede, så vi ikke kan gøre det, der i virkeligheden vil være mest gavnligt for os.

Både mænd og kvinder kan blive kapret af deres følelser, selvom kvinder ofte bliver det på en mere åbenlys måde, og mænd bliver det på en mere tavs og indadvendt måde. Dette er selvfølgelig en generalisering. Men for begge køn gælder det, at det man gør, når man er overmandet af stærke følelser i mange tilfælde viser sig at være mindre hensigtsmæssigt for at opnå det, man virkelig ønsker. En kvinde kan f.eks. blive overvældet af sine stærke følelser og begynde at skælde ud eller græde i stedet for at spørge og bede om det, hun gerne vil have. På den måde bringer hun sig faktisk længere væk fra det hun ønsker. På samme måde kan en mand, der bliver overvældet af følelser, trække sig ind i sig selv og blive ude af stand til at træffe en beslutning og handle. Resultatet er også her, at han ikke kommer det, han ønsker sig nærmere, men tværtimod fjerner sig mere fra det.

Hvis du af og til oplever, at du bliver kapret af dine følelser og handler uhensigtsmæssigt, så du måske både sårer dig selv og andre i stedet for at være konstruktiv og gøre det, der vil hjælpe dig selv bedst, så kan du prøve følgende øvelse.

Forestil dig i din fantasi, at de stærke følelser, der vælder op i dig, er en overfrakke, du kan tage af og hænge på en knage. Du hænger den på knagen i f.eks. en halv time – eller bare ti minutter – og i dette tidsrum handler du på den mest fornuftige måde i forhold til at løse det problem eller den situation, der skabte de stærke følelser. Du giver udtryk for det, du ønsker eller handler hen imod det du gerne vil – uden at drage dine følelser ind i det.

Når tiden er gået kan du vælge at tage overfrakken og alle følelserne på igen – hvis du ønsker det. Det handler altså ikke om, at følelserne er forbudt eller forkerte. Det handler blot om, at de ikke er til nogen hjælp, når der skal løses problemer og handles konstruktivt, men tværtimod spænder ben og forhindrer os i at gøre det, der faktisk er bedst for os.

Hvis du ikke tror, at man bare sådan lige kan tage sine følelser af og på, så vil jeg alligevel udfordre dig til at se det som et eksperiment. Brug din fantasi og lad det komme an på en prøve. Nogle gange vil det lykkes, og andre gange kan det forekomme umuligt. Under alle omstændigheder kan det være rart med et alternativ til at være i fanget i sine følelsers fængsel.

Og husk – du kan altid vælge at vende tilbage til at lade følelserne råde hele tiden, hvis det fungerer bedre for dig.

Hav fokus på gevinsten

Motivation kræver, at du kender dit hvorfor.

Det er f.eks. sjældent svært at tage sig sammen til at spise en is. Motivationen er klar, for du har let ved at fokusere på den positive gevinst – nydelsen, smagsoplevelsen, den gode følelse i gane og mave.

Andre ting kan være lidt (eller meget) sværere at tage sig sammen til.

Det kan f.eks. være løbeturen, den kedelige opgave på arbejdet, støvsugningen etc.

Og her gælder det – ligesom med isen – om at fokusere på den positive gevinst.

Spørg dig selv – Hvad er gevinsten ved at gøre det?

I forhold til ved is-spisning må man ofte tænke lidt længere frem i tiden, end til selve handlingen, for at have fokus på gevinsten.

Det handler om at spørge sig selv – hvordan vil jeg have det bagefter?

Hvis du f.eks. sidder i sofaen og egentlig gerne ville løbe en tur (evt. med støvsugeren), så flyt dit fokus fra, hvor behageligt der er i sofaen i forhold til at løbe (rundt med støvsugeren), til hvor dejligt du vil have det med dig selv, når du bagefter kan smide dig i sofaen igen med god samvittighed.

Og hvis det stadig ikke motiverer dig, kan det være en idé også at spørge dig selv – hvordan vil jeg have det, hvis jeg ikke gør det? Og så kan du spørge dig selv – hvad vil jeg helst føle om en time – f.eks.: tilfredshed med mig selv eller dårlig samvittighed (og nullermænd mellem tæerne)?

Hvis du vælger det sidste – vil jeg anbefale, at du skifter den dårlige samvittighed ud med accept. Hvis du alligevel ikke har tænkt dig at gøre det, kan du lige så godt acceptere det og nyde sofaen. Ellers er det dobbelt-op på tabet ved at blive siddende. Og så er det virkelig spildt tid ikke at rejse sig.

Prøv nu at tænke på en opgave, du har det med at skubbe foran dig – og måske aldrig når.

Det skal være en opgave, der har værdi for dig – som du faktisk synes er vigtig.

Prøv nu at fokusere på, hvordan du vil have det, når du har løst opgaven.

  • Hvad er gevinsten?
  • Hvordan vil det føles?
  • Hvad vil du tænke om dig selv?

Skriv svaret ned for dig selv og tag det frem næste gang, du fanger dig selv i færd med at skubbe denne opgave foran dig.

Just do it!

Hvis du var nødt til at sluge en skovsnegl (Mulle), ville det så blive lettere af at kigge på den længe og tænke frem og tilbage over, hvordan det ville føles? Nej, vel?

Nogle ting er man bare nødt til at gøre uden at tænke en masse over dem… Altså nok ikke sluge skovsnegle, men de andre ting, der bare må gøres for at nå de mål, vi ønsker at nå.

Prøv som et eksperiment følgende med de opgaver, du har det med at udsætte.

Beslut dig for ikke at tænke mere over det. Bare gør det! Uden alle de indre argumentationer frem og tilbage. Lige så snart den indre dialog starter – siger du Just do it! – og går i gang. 

Prøv dette i tre uger – så kan du altid vende tilbage til dine indre tovtrækninger igen bagefter, hvis du altså foretrækker dem.

Det lyder måske for simpelt – men prøv det nu bare i tre uger. Det er faktisk et ret virkefuldt middel at have et alternativ til de evindelige indre for- og imod-diskussioner.