Kategoriarkiv: Motivation

Dit livs mission

Uanset hvor smart og struktureret du bliver, og uanset hvor mange teknikker du lærer og fif du får, så vil der altid være mere at lave, end du nogensinde kan nå på den tid, du har til rådighed.

Så den bedste løsning er at finde effektive måder at prioritere, hvad man skal bruge tiden (livet) på.

Det er lettere at beslutte, hvad der er vigtigt på kort sigt, hvis man er bevidst om, hvad der er vigtigt for en på lang sigt.

Derfor kan det være en god idé at spørge sig selv:

Hvad er mit livs mission?

Der er nogle retningslinjer, det kan være en god idé at have i baghovedet, når man formulerer sit livs mission:

  1. Den skal formuleres positivt
  2. Den skal gerne indeholde ordene være og skabe
  3. Den skal omfatte dig selv og andre
  4. Den skal føles realistisk for dig
  5. Den skal være kort
  6. Den skal have følelsesladede ord og sætninger
  7. Den skal gøre dig glad. Virkelig glad!

Eksempler kan være:

  • At være glad
  • At opleve verden
  • At gøre en forskel for andre
  • At skabe lighed og retfærdighed
  • At være en god og kærlig mor/kone/kæreste
  • …eller noget helt femte.

Det er som sagt et stort spørgsmål. Og måske har du aldrig tænkt over det før – så konkret.

Prøv nu at bruge et par minutter – luk evt. øjnene – og så svar helt umiddelbart det første dig falder dig ind. Du kan altid lave det om. Om nogle dage når spørgsmålet har fået lov til at bundfælde sig, kommer du måske frem til noget andet og mere sandt for dig.

Skriv svaret ned for dig selv.

Dit livs mission afspejler den allermest grundlæggende værdi i dit liv. Det der betyder mest for dig.

Når du er bevidst om din mest grundlæggende værdi – dit livs mission, bliver det nemmere for dig at prioritere, hvad du skal bruge din tid på.

Lav lister

Det er faktisk helt simpelt – og du gør det sikkert allerede i en eller anden udstrækning. Det handler om at sætte sig ned med et stykke papir og skrive ned, hvad det er man gerne vil nå.

Der er flere fordele forbundet med at skrive liste.

Klare nedskrevne mål er med til at motivere dig til at handle. De stimulerer din kreativitet og frigiver din energi. At skrive dine mål ned, gør faktisk at du får frigivet kapacitet i hjernen, fordi du ikke behøver at holde styr på din to-do-liste i hovedet.

Vi er indrettet på den måde, at det at gøre noget, vi har sat os for, giver os en positiv følelse. Det gør os glade. Det får os til at føle stolthed og mening.

Klare nedskrevne mål har også den store fordel, at vi kan registrere, når vi når vores mål. TJEK!

Når vi gennemfører noget, vi har sat os for, udløses der endorfiner i hjernen (kroppens egen variant af morfin) og disse endorfiner giver os naturligt en slags lille rus.

Denne “rus” får os til at føle os gladere, mere selvsikre og kreative. Og man kan faktisk opnå en form for positiv afhængighed af denne “rus”, hvis man tilrettelægger sit liv, sådan at man får mange oplevelser af at nå i mål. At have en liste, man kan “hakke af” på, er en måde at gøre dette.

Endnu en fordel ved at skrive dine mål ned på papir er, at du er nødt til at tænke mere konkret. Allerede det at skrive opgaven/målet ned er med til at gøre det mere konkret i din hjerne, og så er opgaveløsningen faktisk allerede startet.

Hvis du derimod lader det forblive en plan i dit hoved, så er der ikke så meget energi i det. Din hjerne vil opfatte det mere som en fantasi end som en konkret plan, den skal bruge energi på.

Sæt en deadline på dine mål. Uden en deadline vil du have en tendens til at udsætte målet i det uendelige.

Det er vigtigt at passe på ikke at holde fokus på alt det, man ikke når, for så går man glip af den ovenstående motiverende endorfin-rus. Hvis man glemmer at fokusere på og fejre hver gang man når en målstreg, kan man nemt give sig selv følelsen af at være bagud og af ikke at nå noget som helst, hvilket medfører dårligt humør, nedsat motivation og at man får udrettet mindre.

Derfor er det også vigtigt, at man laver realistiske lister. Det bliver ikke særlig sjovt, hvis man laver for lange lister, så man hver dag, må overfører de fleste punkter til næste dag, fordi man ikke nåede dem i dag.

Den sidste ting du kan vælge at gøre med din liste, er at prioritere dine mål. Hvilket af denne dags (uges, måneds) mål vil have den største positive gevinst for mit liv, når jeg har nået det?

Når du har prioriteret dine mål i forhold til dette kriterium, kan du starte med at gøre det, der betyder mest. Dette er en meget effektiv måde at komme til at udnytte din tid bedst muligt – for så vil det altid være det, der er mindst vigtigt for dig, som du risikerer ikke at nå.

Der er flere slags lister, man kan lave – f.eks.:

  1. Den store overordnede for det næste år eller de næste fem år.
  2. Den for den nærmeste fremtid – den næste måned
  3. Den for den kommende uge
    (som du kan lave fredag eftermiddag eller søndag aften)
  4. Den helt aktuelle for den kommende dag
    (som du med fordel kan lave enten om eftermiddagen for den følgende dag eller om morgenen. Det kan være smart at have det som sidste punkt på sin daglige liste at lave næste dags liste – så arbejder din underbevidsthed nemlig med opgaverne, mens du slapper af og laver andre ting).

Lav dine liste så de passer til dig. Skal de være med farver eller på post-it-blokke? Skal de udformes som mindmaps eller have små symboler og tegninger indføjet. Tænk over hvad du godt kan lide, og prøv at få dine præferencer indarbejdet i din personlige måde at lave lister.

Hav fokus på gevinsten

Motivation kræver, at du kender dit hvorfor.

Det er f.eks. sjældent svært at tage sig sammen til at spise en is. Motivationen er klar, for du har let ved at fokusere på den positive gevinst – nydelsen, smagsoplevelsen, den gode følelse i gane og mave.

Andre ting kan være lidt (eller meget) sværere at tage sig sammen til.

Det kan f.eks. være løbeturen, den kedelige opgave på arbejdet, støvsugningen etc.

Og her gælder det – ligesom med isen – om at fokusere på den positive gevinst.

Spørg dig selv – Hvad er gevinsten ved at gøre det?

I forhold til ved is-spisning må man ofte tænke lidt længere frem i tiden, end til selve handlingen, for at have fokus på gevinsten.

Det handler om at spørge sig selv – hvordan vil jeg have det bagefter?

Hvis du f.eks. sidder i sofaen og egentlig gerne ville løbe en tur (evt. med støvsugeren), så flyt dit fokus fra, hvor behageligt der er i sofaen i forhold til at løbe (rundt med støvsugeren), til hvor dejligt du vil have det med dig selv, når du bagefter kan smide dig i sofaen igen med god samvittighed.

Og hvis det stadig ikke motiverer dig, kan det være en idé også at spørge dig selv – hvordan vil jeg have det, hvis jeg ikke gør det? Og så kan du spørge dig selv – hvad vil jeg helst føle om en time – f.eks.: tilfredshed med mig selv eller dårlig samvittighed (og nullermænd mellem tæerne)?

Hvis du vælger det sidste – vil jeg anbefale, at du skifter den dårlige samvittighed ud med accept. Hvis du alligevel ikke har tænkt dig at gøre det, kan du lige så godt acceptere det og nyde sofaen. Ellers er det dobbelt-op på tabet ved at blive siddende. Og så er det virkelig spildt tid ikke at rejse sig.

Prøv nu at tænke på en opgave, du har det med at skubbe foran dig – og måske aldrig når.

Det skal være en opgave, der har værdi for dig – som du faktisk synes er vigtig.

Prøv nu at fokusere på, hvordan du vil have det, når du har løst opgaven.

  • Hvad er gevinsten?
  • Hvordan vil det føles?
  • Hvad vil du tænke om dig selv?

Skriv svaret ned for dig selv og tag det frem næste gang, du fanger dig selv i færd med at skubbe denne opgave foran dig.

Just do it!

Hvis du var nødt til at sluge en skovsnegl (Mulle), ville det så blive lettere af at kigge på den længe og tænke frem og tilbage over, hvordan det ville føles? Nej, vel?

Nogle ting er man bare nødt til at gøre uden at tænke en masse over dem… Altså nok ikke sluge skovsnegle, men de andre ting, der bare må gøres for at nå de mål, vi ønsker at nå.

Prøv som et eksperiment følgende med de opgaver, du har det med at udsætte.

Beslut dig for ikke at tænke mere over det. Bare gør det! Uden alle de indre argumentationer frem og tilbage. Lige så snart den indre dialog starter – siger du Just do it! – og går i gang. 

Prøv dette i tre uger – så kan du altid vende tilbage til dine indre tovtrækninger igen bagefter, hvis du altså foretrækker dem.

Det lyder måske for simpelt – men prøv det nu bare i tre uger. Det er faktisk et ret virkefuldt middel at have et alternativ til de evindelige indre for- og imod-diskussioner.

Bare gør det i 15 minutter

Et lille trick til at komme i gang med opgaven, man har svært ved at tage sig sammen til, er at du aftaler med dig selv, at du bare arbejder på opgaven eller målet i 15 minutter.

Og så kan du kaste dig i sofaen bagefter (eller hvad du nu forbinder med nydelse).

Ofte vil der ske det, at når du først er kommet i gang, udvikler der sig en følelse af fremdrift, og du bliver energisk og får lyst til at fortsætte udover de planlagte 15 minutter.

Og så skal du selvfølgelig fortsætte og flyde med på denne bølge af energi.

Hvis det ikke sker, så har du i det mindste brugt 15 minutter på at nå et af dine vigtige mål – og det i sig selv, vil føles langt bedre end ikke at have gjort noget.

En ret stor belønning i forhold til indsatsen (15 minutter). 

Dette trick er især effektivt i forhold til at tage sig sammen til at dyrke sport og gøre rent. Men det er også godt at bruge ved store projekter, der virker for uoverskuelige til at tage hul på.