Kategoriarkiv: Underbevidsthed

Lav lister

Det er faktisk helt simpelt – og du gør det sikkert allerede i en eller anden udstrækning. Det handler om at sætte sig ned med et stykke papir og skrive ned, hvad det er man gerne vil nå.

Der er flere fordele forbundet med at skrive liste.

Klare nedskrevne mål er med til at motivere dig til at handle. De stimulerer din kreativitet og frigiver din energi. At skrive dine mål ned, gør faktisk at du får frigivet kapacitet i hjernen, fordi du ikke behøver at holde styr på din to-do-liste i hovedet.

Vi er indrettet på den måde, at det at gøre noget, vi har sat os for, giver os en positiv følelse. Det gør os glade. Det får os til at føle stolthed og mening.

Klare nedskrevne mål har også den store fordel, at vi kan registrere, når vi når vores mål. TJEK!

Når vi gennemfører noget, vi har sat os for, udløses der endorfiner i hjernen (kroppens egen variant af morfin) og disse endorfiner giver os naturligt en slags lille rus.

Denne “rus” får os til at føle os gladere, mere selvsikre og kreative. Og man kan faktisk opnå en form for positiv afhængighed af denne “rus”, hvis man tilrettelægger sit liv, sådan at man får mange oplevelser af at nå i mål. At have en liste, man kan “hakke af” på, er en måde at gøre dette.

Endnu en fordel ved at skrive dine mål ned på papir er, at du er nødt til at tænke mere konkret. Allerede det at skrive opgaven/målet ned er med til at gøre det mere konkret i din hjerne, og så er opgaveløsningen faktisk allerede startet.

Hvis du derimod lader det forblive en plan i dit hoved, så er der ikke så meget energi i det. Din hjerne vil opfatte det mere som en fantasi end som en konkret plan, den skal bruge energi på.

Sæt en deadline på dine mål. Uden en deadline vil du have en tendens til at udsætte målet i det uendelige.

Det er vigtigt at passe på ikke at holde fokus på alt det, man ikke når, for så går man glip af den ovenstående motiverende endorfin-rus. Hvis man glemmer at fokusere på og fejre hver gang man når en målstreg, kan man nemt give sig selv følelsen af at være bagud og af ikke at nå noget som helst, hvilket medfører dårligt humør, nedsat motivation og at man får udrettet mindre.

Derfor er det også vigtigt, at man laver realistiske lister. Det bliver ikke særlig sjovt, hvis man laver for lange lister, så man hver dag, må overfører de fleste punkter til næste dag, fordi man ikke nåede dem i dag.

Den sidste ting du kan vælge at gøre med din liste, er at prioritere dine mål. Hvilket af denne dags (uges, måneds) mål vil have den største positive gevinst for mit liv, når jeg har nået det?

Når du har prioriteret dine mål i forhold til dette kriterium, kan du starte med at gøre det, der betyder mest. Dette er en meget effektiv måde at komme til at udnytte din tid bedst muligt – for så vil det altid være det, der er mindst vigtigt for dig, som du risikerer ikke at nå.

Der er flere slags lister, man kan lave – f.eks.:

  1. Den store overordnede for det næste år eller de næste fem år.
  2. Den for den nærmeste fremtid – den næste måned
  3. Den for den kommende uge
    (som du kan lave fredag eftermiddag eller søndag aften)
  4. Den helt aktuelle for den kommende dag
    (som du med fordel kan lave enten om eftermiddagen for den følgende dag eller om morgenen. Det kan være smart at have det som sidste punkt på sin daglige liste at lave næste dags liste – så arbejder din underbevidsthed nemlig med opgaverne, mens du slapper af og laver andre ting).

Lav dine liste så de passer til dig. Skal de være med farver eller på post-it-blokke? Skal de udformes som mindmaps eller have små symboler og tegninger indføjet. Tænk over hvad du godt kan lide, og prøv at få dine præferencer indarbejdet i din personlige måde at lave lister.

Just do it!

Hvis du var nødt til at sluge en skovsnegl (Mulle), ville det så blive lettere af at kigge på den længe og tænke frem og tilbage over, hvordan det ville føles? Nej, vel?

Nogle ting er man bare nødt til at gøre uden at tænke en masse over dem… Altså nok ikke sluge skovsnegle, men de andre ting, der bare må gøres for at nå de mål, vi ønsker at nå.

Prøv som et eksperiment følgende med de opgaver, du har det med at udsætte.

Beslut dig for ikke at tænke mere over det. Bare gør det! Uden alle de indre argumentationer frem og tilbage. Lige så snart den indre dialog starter – siger du Just do it! – og går i gang. 

Prøv dette i tre uger – så kan du altid vende tilbage til dine indre tovtrækninger igen bagefter, hvis du altså foretrækker dem.

Det lyder måske for simpelt – men prøv det nu bare i tre uger. Det er faktisk et ret virkefuldt middel at have et alternativ til de evindelige indre for- og imod-diskussioner.

Lad din underbevidsthed arbejde

Løsningen af en opgave er allerede så småt i gang, når du konkretiserer den ved at skrive den ned på en to-do-liste.

Underbevidstheden registrerer den kommende opgave og går i gang med at være opmærksom på løsningsmuligheder.

Og hvorfor ikke benytte sig af underbevidsthedens beredvillighed og evne til at finde løsninger, mens du laver noget helt andet?

Prøv følgende metode, hvis du har en større opgave foran dig – måske et stykke ude i fremtiden

  • Brug ca. en ½ time på at sætte dig ind i alle kendte præmisser for opgaven
  • Beslut dig for, hvornår du vil gå i gang med opgavens løsning på et fast bestemt tidspunkt i fremtiden (f.eks. på tirsdag)
  • Lad din underbevidsthed arbejde, mens du laver andre ting…

Det vil med stor sandsynlighed vise sig, at du i den mellemliggende tid oplever at få flere ideer til løsningen ud af det blå.

Og når du sætter dig ned for at løse opgaven om tirsdagen, vil du opleve, at den næsten løser sig selv.

Det er min erfaring, at dette især er effektivt ved opgaver, der kræver en form for kreativitet og idéudvikling.

Nye vaner

Forskning tyder på at det tager ca. 21 dage at indkode en ny vane.

Vil du ændre en vane, er du nødt til at gentage den nye adfærd adskillige gange, før den bliver naturlig. 

Hjerneforskning har vist, at der er signalstoffer i hjernen, der baner “motorveje” i hjernen, når en adfærd er blevet gentaget tilstrækkelig mange gange. 

Vil du tilegne dig en ny adfærd og få banet nye “motorveje” i hjernen, så den nye adfærd indarbejdes som en vane, er du nødt til at gå igennem en fase, hvor du tvinger dig til at bryde det gamle mønster og blive ved med at gentage det nye. 

Nye vaner kræver regelmæssig (daglig) gentagelse og vedholdenhed.

Så hvorfor ikke bare udvælge et par af de nye vaner og så gentage dem hver dag i 21 dage – Just do it! Uden at tænke så meget over det.

Du kan du jo altid vælge at vende tilbage til din gamle vane efter 21 dage, hvis det føles for anstrengende at gøre det nye.

Men giv det i det mindste de 21 dage – lav gerne en kalender, hvor du tæller ned. Så bliver du også mindet om at holde fokus på den nye vane. Og så kan du evaluere, når de 21 dage er gået.