Kategoriarkiv: Vaner

Ud af komfortzonen?

Her på det seneste er jeg pludselig blevet meget bevidst om min komfortzone. Jeg har i en periode gået og hygget mig med at gøre de ting, jeg kender, og som jeg ved jeg kan. Det har været rart og trygt, men også kedeligt i længden, så jeg følte mig efterhånden lidt træt og uinspireret.

Jeg begyndte derfor at tænke på at gå nogle nye veje og snuse til nogle anderledes ting. Men da var det jeg opdagede, at jeg havde fået en tendens til at tænke noget i stil med: “det er måske alligevel ikke rigtig mig” med den overbevisning, at jeg jo efterhånden kender mig selv så godt… Eller gør jeg? Og her var det så, jeg fik øje på min komfortzone og måtte spørge mig selv, om det i virkeligheden ikke handlede mere om, at jeg ville være nødt til at forlade den for at prøve noget nyt.

Det er vigtigt at kende sig selv og dyrke det man er god til og undgå at gøre for meget, man ikke har lyst til. Men det er også vigtigt at udvikle sig og udfordre sig selv og sine grænser. Så når man viger tilbage for at afprøve nye ideer eller gøre noget, der kræver en større indsats end de daglige rutiner, så er det nok en god idé at spørge sig selv:

Er det virkelig ikke noget for mig?

Eller er det bare noget, der kræver at jeg kommer ud af komfortzonen?

Det vigtige er, at man ikke får begrænset sig selv og sit livs muligheder, men af og til tager chancer, prøver nye ting og går efter det, man virkelig synes kunne være spændende, selvom det giver kriller i maven eller bliver krævende, så det umiddelbart føles ubehageligt. Hvis der er en grund til at gøre det, vil det sandsynligvis føles godt og komfortabelt at gøre det efter et stykke tid.

Komfortzonen er ikke en fast størrelse. Den kan hele tiden både udvides og indskrænkes afhængig af, hvad vi gør eller ikke gør, hvad vi gør os af erfaringer og hvad vi tænker om det. Det kan godt lade sig gøre at ændre på, hvornår man føler sig godt tilpas. Og ideelt set gælder det vel om efterhånden at få så meget af det, man gerne vil bruge sit liv på, med ind i komfortzonen.

Da jeg havde opdaget min komfortzone og overvundet min umiddelbare modstand til at træde ud af den, opdagede jeg i øvrigt det helt indlysende, at der er meget mere energi og inspiration uden for end inden for en komfortzone. Og så begyndte der at ske noget…

Men der er jo som bekendt en tid for alt. Og nogle i perioder af livet, tror jeg det er sundt at hvile sig trygt i sin komfortzone og samle sig, så man igen får lyst til at bryde den, når det er tid for det.

Har du brug for inspiration fra eksperter i at bryde deres komfortzoner, så se på små børn. De overkommer de mest skræmmende ting i deres iver efter at kunne rejse sig, lære at gå, lære at tale, lære at cykle etc. For at tilegne sig flere og flere nye evner og dermed nye muligheder i livet, går de ud af deres komfortzoner gang på gang. Og det er ikke småting de får ud af det.

Om traditioner

Julen er om noget en tid med mange traditioner, og i den anledning er det en god idé at huske på, hvad traditioner egentlig er.

Traditioner opstår, fordi noget på et tidspunkt er det smarteste at gøre i en given situation. Med tiden ændrer tingene sig, og vi glemmer, hvad den oprindelige årsag til traditionens begyndelse var. Vi holder bare fast i den, fordi der er noget trygt og rart og hyggeligt i at gøre, som vi plejer.

Men livet står ikke stille. Verden ændrer sig og på et tidspunkt vil nye situationer opstå, hvor de gamle traditioner ikke længere passer så godt. Og så er det vigtigt at give slip på den gamle tradition og lade en ny begynde, der er det smarteste at gøre i den nye situation.

Der opstår ofte en del frustrationer og sure miner i familier omkring juletid, når det er tid til at skifte gamle traditioner ud med nye. Men det hjælper at være bevidst om, at traditioner – som alt andet her i livet – har en begyndelse og en slutning. Og livet går videre.

Glædelig jul!

 

At tage følelserne af

I mange tilfælde kan følelser være gode, fordi de hjælper os med at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for os. Stærke følelser – positive eller negative – er altid en indikator på, at der er noget på spil, der berører vores dybeste værdier. Så på den måde kan følelser være uundværlige pejlemærker i livet.

Men følelser kan også komme til at forhindre os i at gøre det, vi ønsker. Af og til bliver vi kapret af vores følelser, og så er det som om, vi ikke kan se eller tænke klart længere. Og når vi overmandes af vores følelser, kan vi også blive handlingslammede eller svækkede, så vi ikke kan gøre det, der i virkeligheden vil være mest gavnligt for os.

Både mænd og kvinder kan blive kapret af deres følelser, selvom kvinder ofte bliver det på en mere åbenlys måde, og mænd bliver det på en mere tavs og indadvendt måde. Dette er selvfølgelig en generalisering. Men for begge køn gælder det, at det man gør, når man er overmandet af stærke følelser i mange tilfælde viser sig at være mindre hensigtsmæssigt for at opnå det, man virkelig ønsker. En kvinde kan f.eks. blive overvældet af sine stærke følelser og begynde at skælde ud eller græde i stedet for at spørge og bede om det, hun gerne vil have. På den måde bringer hun sig faktisk længere væk fra det hun ønsker. På samme måde kan en mand, der bliver overvældet af følelser, trække sig ind i sig selv og blive ude af stand til at træffe en beslutning og handle. Resultatet er også her, at han ikke kommer det, han ønsker sig nærmere, men tværtimod fjerner sig mere fra det.

Hvis du af og til oplever, at du bliver kapret af dine følelser og handler uhensigtsmæssigt, så du måske både sårer dig selv og andre i stedet for at være konstruktiv og gøre det, der vil hjælpe dig selv bedst, så kan du prøve følgende øvelse.

Forestil dig i din fantasi, at de stærke følelser, der vælder op i dig, er en overfrakke, du kan tage af og hænge på en knage. Du hænger den på knagen i f.eks. en halv time – eller bare ti minutter – og i dette tidsrum handler du på den mest fornuftige måde i forhold til at løse det problem eller den situation, der skabte de stærke følelser. Du giver udtryk for det, du ønsker eller handler hen imod det du gerne vil – uden at drage dine følelser ind i det.

Når tiden er gået kan du vælge at tage overfrakken og alle følelserne på igen – hvis du ønsker det. Det handler altså ikke om, at følelserne er forbudt eller forkerte. Det handler blot om, at de ikke er til nogen hjælp, når der skal løses problemer og handles konstruktivt, men tværtimod spænder ben og forhindrer os i at gøre det, der faktisk er bedst for os.

Hvis du ikke tror, at man bare sådan lige kan tage sine følelser af og på, så vil jeg alligevel udfordre dig til at se det som et eksperiment. Brug din fantasi og lad det komme an på en prøve. Nogle gange vil det lykkes, og andre gange kan det forekomme umuligt. Under alle omstændigheder kan det være rart med et alternativ til at være i fanget i sine følelsers fængsel.

Og husk – du kan altid vælge at vende tilbage til at lade følelserne råde hele tiden, hvis det fungerer bedre for dig.

Lav lister

Det er faktisk helt simpelt – og du gør det sikkert allerede i en eller anden udstrækning. Det handler om at sætte sig ned med et stykke papir og skrive ned, hvad det er man gerne vil nå.

Der er flere fordele forbundet med at skrive liste.

Klare nedskrevne mål er med til at motivere dig til at handle. De stimulerer din kreativitet og frigiver din energi. At skrive dine mål ned, gør faktisk at du får frigivet kapacitet i hjernen, fordi du ikke behøver at holde styr på din to-do-liste i hovedet.

Vi er indrettet på den måde, at det at gøre noget, vi har sat os for, giver os en positiv følelse. Det gør os glade. Det får os til at føle stolthed og mening.

Klare nedskrevne mål har også den store fordel, at vi kan registrere, når vi når vores mål. TJEK!

Når vi gennemfører noget, vi har sat os for, udløses der endorfiner i hjernen (kroppens egen variant af morfin) og disse endorfiner giver os naturligt en slags lille rus.

Denne “rus” får os til at føle os gladere, mere selvsikre og kreative. Og man kan faktisk opnå en form for positiv afhængighed af denne “rus”, hvis man tilrettelægger sit liv, sådan at man får mange oplevelser af at nå i mål. At have en liste, man kan “hakke af” på, er en måde at gøre dette.

Endnu en fordel ved at skrive dine mål ned på papir er, at du er nødt til at tænke mere konkret. Allerede det at skrive opgaven/målet ned er med til at gøre det mere konkret i din hjerne, og så er opgaveløsningen faktisk allerede startet.

Hvis du derimod lader det forblive en plan i dit hoved, så er der ikke så meget energi i det. Din hjerne vil opfatte det mere som en fantasi end som en konkret plan, den skal bruge energi på.

Sæt en deadline på dine mål. Uden en deadline vil du have en tendens til at udsætte målet i det uendelige.

Det er vigtigt at passe på ikke at holde fokus på alt det, man ikke når, for så går man glip af den ovenstående motiverende endorfin-rus. Hvis man glemmer at fokusere på og fejre hver gang man når en målstreg, kan man nemt give sig selv følelsen af at være bagud og af ikke at nå noget som helst, hvilket medfører dårligt humør, nedsat motivation og at man får udrettet mindre.

Derfor er det også vigtigt, at man laver realistiske lister. Det bliver ikke særlig sjovt, hvis man laver for lange lister, så man hver dag, må overfører de fleste punkter til næste dag, fordi man ikke nåede dem i dag.

Den sidste ting du kan vælge at gøre med din liste, er at prioritere dine mål. Hvilket af denne dags (uges, måneds) mål vil have den største positive gevinst for mit liv, når jeg har nået det?

Når du har prioriteret dine mål i forhold til dette kriterium, kan du starte med at gøre det, der betyder mest. Dette er en meget effektiv måde at komme til at udnytte din tid bedst muligt – for så vil det altid være det, der er mindst vigtigt for dig, som du risikerer ikke at nå.

Der er flere slags lister, man kan lave – f.eks.:

  1. Den store overordnede for det næste år eller de næste fem år.
  2. Den for den nærmeste fremtid – den næste måned
  3. Den for den kommende uge
    (som du kan lave fredag eftermiddag eller søndag aften)
  4. Den helt aktuelle for den kommende dag
    (som du med fordel kan lave enten om eftermiddagen for den følgende dag eller om morgenen. Det kan være smart at have det som sidste punkt på sin daglige liste at lave næste dags liste – så arbejder din underbevidsthed nemlig med opgaverne, mens du slapper af og laver andre ting).

Lav dine liste så de passer til dig. Skal de være med farver eller på post-it-blokke? Skal de udformes som mindmaps eller have små symboler og tegninger indføjet. Tænk over hvad du godt kan lide, og prøv at få dine præferencer indarbejdet i din personlige måde at lave lister.

Just do it!

Hvis du var nødt til at sluge en skovsnegl (Mulle), ville det så blive lettere af at kigge på den længe og tænke frem og tilbage over, hvordan det ville føles? Nej, vel?

Nogle ting er man bare nødt til at gøre uden at tænke en masse over dem… Altså nok ikke sluge skovsnegle, men de andre ting, der bare må gøres for at nå de mål, vi ønsker at nå.

Prøv som et eksperiment følgende med de opgaver, du har det med at udsætte.

Beslut dig for ikke at tænke mere over det. Bare gør det! Uden alle de indre argumentationer frem og tilbage. Lige så snart den indre dialog starter – siger du Just do it! – og går i gang. 

Prøv dette i tre uger – så kan du altid vende tilbage til dine indre tovtrækninger igen bagefter, hvis du altså foretrækker dem.

Det lyder måske for simpelt – men prøv det nu bare i tre uger. Det er faktisk et ret virkefuldt middel at have et alternativ til de evindelige indre for- og imod-diskussioner.